Posted by: Simon James Pettitt | september 23, 2011

Om at stå i stampe

Mit scenarie kom ikke med på årets Fastaval, og jeg er egenlig ikke vildt overrasket. Af alle de synopser, jeg har lavet, har jeg brugt mindst tid og energi på denne, og i modsætning til alle andre år, på nær mit første, kunne jeg ikke med stolthed fortælle om, at scenariet nærmest var færdig og klar til spiltest.

Men for mig personligt, var ideen heller ikke helt op til par. Jeg synes ganske simpelt, at jeg scenarieforfatter mæssigt står lidt i stampe. Sådan set noget, der har været til stede siden 1+1, som også led under en del fejl. Og helt grundlæggende, var ideen aldrig helt på plads, hvilket blev tydeligt efter under Fastaval.

Ganske enkelt, så er mine ideer ikke op på niveau med det, jeg har præsteret før. Problemet er nok, at jeg ikke har noget på hjertet lige nu. Måske sammen med, at jeg ikke er nok med i rollespil, så jeg får ikke input ude fra. Altså nogle af de ting, der virkelig har givet ideer til mine egne scenarier, er oplevelser med andres. Så et års forfatterpause er nok en god ide, spørgsmålet er så, hvordan jeg bedst udnytter dette til at få benzin på ide-bålet igen. Jeg kan komme på en række ting, (men jeg modtager gerne foreslag):

Dommer
Det er stadig en ambition for mig, at prøve at være Ottodommer, at på den måde virkelig gå i dybden med en stak af de bedste scenarier skrevet i Danmark, ville være en fed udfordring. Men det er lidt en umulig drøm, da jeg nok ikke helt har XP nok til den opgave. (Og ingen anelse har om, hvordan man, uden at personligt blive udpeget, overhoved øger sine chancer for sådan en tjans)

Spilleder
Som Greis har skrevet om, så er det kun spilleder, der oplever hele scenariet. Da han både læser hele teksten, og kan se den i sammenhæng, i modsætning til spillerne, som kun oplever deres egen rolle, og de dele af scenariet, den enkelte spilgruppe når at berører. Men samtidig så kan man ikke nå, at opleve nær så mange scenarier som spilleder. Eller ok man kan, hvis man er Tore. Men jeg skal stadig bruge lang tid på at forberede mig på at spillede et scenarie, så jeg melder mig nok ikke som GM på mange andre scenarier end Kristians “Spidsører III – Return of the Drow” (jeg kan ikke stave til hans rigtige titler.)

Spiller
Så den retning jeg nok går i, ender nok med at være spiller. Simpelthen få spillet noget rollespil slut prut. Det er nok også en god ide, fordi jeg er blevet lidt af en bangebuks, når jeg tilmelder mig conner. Jeg undskylder det med, at det ikke er min smag, og i tilfælde af dolke i ryggen scenarier er det nok rigtigt, jeg kan ikke lide rollespil, hvor jeg kan tabe og andre vinder. Men generelt, så er jeg nok lidt for selvkritisk over mine egne evner som spiller. Det er nok på tide at lukke øjnene, og springe i i den dybe ende. For at opnå det, har jeg en aftale med en veninde, som kommer til at stå for at melde mig til conner. Så hun bestemmer, hvad jeg skal spille ikke mig selv. Det er jeg lidt skræmt over, men samtidig, så ved I, hvad de siger om desperate tider.

Se tilbage og tag det frem
Endelig kan det være, jeg endelig kan bruge lidt energi på mine tidligere scenarier. Jeg kunne stadig godt tænke mig, at lave en undervisningsudgave af Hotel Commodore til gymnasier, og jeg har stadig en plan om at renskrive og omskrive mine tre minimalistisk scenarier, Ønskeøen, SystemPerfekt og Stjernetegn og “udgive” dem som en trilogi.

Kortspil og foto
Endelig så kommer jeg ikke tomhændet til Fastaval, der er stadig mit fortællespil Biljagt, som er godt på vej, og en god undskyldning til at få set en masse aktionfilm. Der mangler jeg lige nu mest af alt, en god tegner, så hints til dette vil være velkomment. Endelig så prøver Martin Horn, stadig at overtale mig til at stå for en fotokonkurrence igen i år. Tiden må vise, om det lykkedes, (hint: det gør det nok, hell I can’t say no to you Fasta).


Kommentarer

  1. Prøver? Jeg så vores samtale som et ja, bare jeg lige fixer et par problemer 😉

  2. Yay Apocalypse!

    og så fik du jo også en Lady med hjem for your efforts sidste år.

    Har du overvejet at finde en skrivepartner til et scenarie, for at få de kreative juices flowing?

    • Ja jeg er jo faktisk ved at skrive et live sammen med Thomas Mertz til hyggecon, hvor jeg netop skriver rollerne. Og det er også en fed oplevelse.

  3. Det er ingen skam ikke at få en synopsis med. Jeg var personligt usikker på om min idé og synopsis var god nok. Og det var ikke fordi jeg synes min idé var dårlig, men fordi jeg forudså at de andre var røv gode (hvilket man også kan læse de er).

    Først og fremmest: Så jeg har regnet mit frem til at hvis du skriver 7 Mouse Guard scenarie så vil alle dine problemer blive løst. Mere om det sidst i posten.

    Dommer. Du skal nok blive dommer, hvis du vil. Man skal helst ha’ vundet en Otto på et tidspunkt, men man behøver ikke. Der er mange der har været dommer uden at vinde en Otto. At ha’ været scenarieansvarlig er en genvej til det.

    Men ellers handler det om at overdommeren forsøger at sammensætte en alsidigt jury. At du er jyde, som bor i Jylland, kan også være en fordel til dit kandidatur. Jeres scenariesnakdruk på unibaren kan også bruges. Kristian har de samme ting gående for sig, men jeres scenarieprofiler er meget forskellige og det at du har nu sagt at du gerne vil være dommer er vigtigt. At du skriver meget mærkelige scenarier kan være en fordel.

    En renskrivning af trilogien lyder megasejt og som noget jeg aldrig ville kunne gøre. Det er en rigtig god øvelse at gå tilbage til ens tidligere værker, men jeg tror også det er hårdt.

    Men jeg tænker du måske skulle lave et opera-projekt a la Thomas Munkholts. Thomas skrev 7 warhammerscenarier i løbet af 7 måneder. Hvert scenarie måtte ikke tag mere end en uge at skrive. De havde også et max antal tegn (måske 8 sider). Han tog udgangspunkt i forskellige guder fra Warhammerverden og emneord. Det endte med nogle måske lidt ufærdige, men megaseje ideer. De var inspirationen for min idé til Imperie-samlingen.

    Måske skulle du lave 7 Mouse Guard scenarier a la dem i grundbogen? Det ville være anderledes end det du normalt skriver.

    • Tak for dine gode indput, angående dommer, ja det kan man selvfølgelig sige, så ja nu har jeg da meldt min interesse, hvis en evt. overdommer skulle se dette, jeg stiller mig i hvertfald gerne til rådighed.

      Ja omskrivning vil være vildt hård, men det kunne også være fedt, at få rettet op på de fejl de har, det der holder mig tilbage, er jeg ved ikke hvor jeg skulle bruge dem. Fordi jeg er ikke motiveret nok, til bare at gøre det for mig selv. Jeg ville skulle vide, at alt det arbejde også førte til, at de blev spillet igen. Men der kan man måske lokke nogle af de mindre conner.

      Endelig din Mouse Guard ide: Det er faktisk slemt fristende, og noget jeg måske kunne finde på at arbejde videre på, når jeg er færdig med Thomases projekt. Jeg kan godt lide ideen om, at der er en rødtråd gennem scenarierne, har I nogle bud på, hvad denne kunne være i Mouse Guard?

      • Angående dommeriet:
        Så handler det ikke kun om at en overdommer læser posten. Det er mindst lige så vigtigt at jeg fx kan sige “hvad med med Simon?” når jeg snakker med den kommende overdommer på Fastaval eller til en eller anden fest. Hvis du passer ind i sammensætningen kommer du sikkert med, selvom det ville være bedre om du havde vundet en pris (så tag og gør det :)).

        Angående omskrivningen:
        Hvad med at omskrive og oversætte scenarierne til engelsk og forsøge at få dem ud i resten af verden?

        Mouse Guard:

        Jeg har tænkt mere over det. Det jeg ville gøre var at skrive fem scenarier (og skrive dem helt ligesom scenarierne fra grundbogen og de tre ekstra i boxen) i en scenarie-krans. En scenarie er lidt ligesom en sonet-krans (se http://da.wikipedia.org/wiki/Sonetring og læs Sommerfugledalen af Inger Christensen).

        I hvert scenarie er der fire spilpersoner. En spilperson fra scenarie 1, er også spilperson i scenarie 2. En anden spilperson fra scenarie 2 er også spilperson i scenarie 3. osv.

        Fx:
        Scenarie 1 har spilpersonerne: BO, jens, peter og JON.
        Scenarie 2: JON, geo, ørum og FRANK.
        Scenarie 3: FRANK, trine, mette og JETTE.
        Scenarie 4: JETTE, søren, thomas og BO (som så er med i scenarie 1).

        Også er der det femte mesterscenarie (ligesom mestersonetten) med spilpersonerne: BO, JON, FRANK og JETTE.

        Scenarierne kan være forskudt i tid og sted. De må gerne være meget forskudt – fx både et scenarie med JON som meget ung og to med ham som meget gammel.

        Inspirationenskilder (femdelinger hvor man du kan bruge et til hvert scenarie):

        Elementerne: Jord, Vand, Luft, Jord og Æter

        De fem søjler i Islam: (Tro)bekendelsen, Bønnen, Almissen,
        Fasten og Pilgrimsfærden.

        Årstiderne: Forår, Sommer, Efterår, Vinter og Forår (igen).

        Femkamp (sport, kvindernes): Hækkeløb, Kuglestød, Højdespring, Længdespring, Løb.

        Erkendelsesområder: Religion, Filosofi, Videnskab, Politik og Kærlighed.

        Find selv på flere.

  4. […] er kommet en del gode kommentarer på min Stå i stampe post, hvilket jo altid er godt for den generelle livsglæde. En af dem er Johs’ Mouse Guard […]

  5. Først og fremmest har jeg opgraderet Mouse Guard ideen til sin egen post, læs den her: https://nifinger.wordpress.com/2011/09/26/850/ Derfor vil jeg ikke skrive mere om den her.

    Angående dommer: Det sku pænt af dig, så må vi se hvad der sker. Og jeg prøver at vinde en, (but all I got was this dog…)

    Oversættelse til engelsk, var faktisk en af de krav jeg stillede mig selv, sidst jeg overvejede det projekt. Netop for måske at kunne brede det ud, men også for at tvinge mig selv til at skrive alt på ny, og ikke copy paste nogen steder.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: