Posted by: Simon James Pettitt | maj 9, 2011

Digte til Aisha

Nå en regel for min blog er jo, som sagt, at jeg skriver det. jeg har lyst til, ikke det der giver mening. Så selvom jeg efter denne lange pause burde starte med at fortælle om min Fastaval, vil jeg starte et lidt andet sted. Nemlig med noget jeg lavede på Fastaval. Jeg har nemlig fået hund! en nuttet lille Lady, nåååå hvor er du sød, er du en god hund? Eeeeeer du en god hund? Ja du er! Ja du er! Greeee, vuf, vuf. Nå øhm hvor var jeg?

Ja grunden til hunden er scenariet Kære Aisha (et navn jeg bare ikke kan stave, så godt valgt der.) Scenariet er resultatet af, hvad jeg elsker ved den kreative proces og Fastaval. Nemlig at forskellige nye tanker mødes, fusionerer og flere nye ting opstår. Den ene halvdel er scenariekonkurrencen, hvor vi blev stillet udfordringen:

Scenariet skal forholde sig til ‘erklæring om integration og aktivt medborgerskab’ (vedlagt)

Scenariet måtte desuden maks. være 10 sider. Den kæmpede jeg en del med, fordi jeg vidste, at jeg ikke ville lave noget der var lige til kritik af den eller, ”nej hvor er venstre dumme”-agtigt (Ja ja det ved jeg godt jeg endte med shh.) Af ideer jeg havde undervejs, var: Et scenarie, hvor spillerne i D&D stil skulle udføre opgaver (quests) for at samle nok points (XP) sammen til at få lov til at blive lukket ind i det forjættede land (Danmark).

Den anden ide, som mere var en sjov øvelse, var at forsvare tiltaget. Jeg er en fast læser af Scott Adams blog, manden inden i Dilbert (ad). Og han siger (og gør) at, hvis der er noget, som man, og mange andre og især den populære holdning er imod, så skal man tvinge sig selv til at argumentere for den. Sige, hvad er faktisk det gode ved det? Det prøvede jeg med denne, men kunne ikke komme på andet, end at: aktivt medborgerskab, som en god konservativ dyd, i sig selv, er en god ting. Altså ikke dette muterede islamfjendske tiltag (tag og find og læs erklæringen, det er frygtligt nedlandende), men aktivt medborgerskab i sig selv. Men så skal det også være for hele befolkningen og ikke blot for dem, der kommer ude fra. Interessant ja ja, men det gav jo ikke lige frem et scenarie, (andet end en vag ide om nogle briter i Indien og et mærkeligt pligt vs. lyst system)

Og nu til bage til ”den kreative proces”
Så jeg havde egentligt opgivet og tænkt mig ikke at aflevere. Men (som fortælleren ville sige) så mødte jeg Karina Graj, en af vores internationale gæster fra Polen, hun havde prøvet 1+1 og det ledte, som det så ofte gør, til en lang snak om rollespil. (Hvor jeg blandt andet fandt ud af et Kristian B, havde henvist til mig som avantgarde, så det er der rygtet kommer fra, fyyyy hehe) Men i løbet af denne snak, fortalte hun om, noget jeg kun vagt, har hørt om før: nemlig de norske rollespilsdigte. Et scenarie der kun må vare et kvarter, (så kan vores novellescenarier godt gå hjem og lægge sig.)

Den ide lå så lidt og simrede og jeg gik i seng, og prøvede at sove. Jeg skulle jo være frisk til endnu en lang Fastaval dag. Og så skete der det, som der altid sker: jeg kunne ikke sove, fordi to ideer fandt hinanden i mit hoved. Aktivt medborgerskab og rollespilsdigt. Resultatet af søvnløsheden er Kære Aisha, en kort historie for en spiller og en spilleder, om Aisha, der venter på svar på sin statsborgeransøgning og planlægger sin fremtid i Danmark. Frederik, Louise og Tobias (som var de dejlige dommere, godt arbejde, gør det igen!) gav rigtig god feedback, og jeg regner med at skrive det om og sende det til Fastaval. (Jeg fortæller ikke så meget om det, fordi det faktisk lidt vil ødelægge spiloplevelsen.)

Men hvis du vil læse det, og især hvis du vil spille det, så kan det hentes her. (Men hvis du vil være spiller på det, så lad være med at læse det.)

Og så kommer vi nemlig til det vigtige: Det skal spiltestes, det sagde Frederik, jeg skulle, før jeg begyndte at skrive om, og det er faktisk en ret god ide. Jeg regner med selv at spilteste det ved lejlighed, men hvis nogen skulle have lyst til at prøve det af, er de mere end velkommen, hvis blot de giver mig noget feedback bagefter.

Digtets fremtid
Tja alt efter hvad spiltesten siger, så har jeg nogle, på baggrund af dommer feedbacken, svære designmæssige valg at træffe. En ting jeg overvejer, er at lave en digtsamling, altså tilføje to, tre rollespilsdigte mere og så på den måde fylde en novelleblok ud og måske øge spillerantallet. Og så kommer det næste spring jo let: en digtantologi, vise de nordmænd, at vi også kan digte her i Danmark. Men det kommer jo selvfølgelig an på, om der er andre end mig, der synes, at det kunne være sjovt.

And in other news
Og nu vi snakker om, at få andre til at skrive scenarier, så følg med her på bloggen, hvor jeg snart vil lufte en ide, jeg har leget med i nogen tid og kort snakkede om på Fastaval, angående forfattere i et sommerhus og udlicitering.

Reklamer

Responses

  1. Spændende ide. Bare lige en enkelt kommentar: Erklæringen om aktivt medborgerskab har ikke noget med statsborgerskab at gøre. Den skal man udfylde, når men får opholdstilladelse i Danmark – altså når man f.eks. får asyl eller lignende.

    Mikkel, der arbejder i Integrationsministeriet …

    • Ja der er mange forkerte antagelser i det scenarie, tag og læst det, du vil sikkert tage dig til hovedet 🙂 Men det er skrevet på Fastaval og skrevet for at skabe en god historie ikke for at være korrekt. Men du rammer et ømt punkt i forbindelse med omskrivningen. Skal scenariet være korrekt, eller skal det sige fuck hvordan det er i virkeligheden og blot gå efter, hvad der giver en god historie?

  2. Du kan ta’ det, avangarde weirdo! næ, vi andre introducerede Karina for Illuminati: New World Order – et kortspil der døde for 13 år siden… ja, så gammeldags er jeg 😉

    Og endnu engang tillykke med køteren – det var næsten mit favorit jubilæumsfest øjeblik.

    • Haha ja selvfølgelig kan jeg det oldschooler. Mang tak og glad I could make your day. Og ja det var sku også mit øjeblik. Og rart at vide man godt få nogle enkelte laoughs fra scenen. Selv under pres.

  3. Hvis et scenarie skal være politisk (som det nok er), så bør det være korrekt. Ellers er det sgu ret svært at sige noget om omverdenen på en begavet.

    • Det har du selvfølgelig ret i. Men som det ser ud nu, er dette scenarie ikke særligt politisk. Det er mere et stemningsbillede. Et forsøg på at give et indblik i, hvordan jeg forestiller mig, det måtte være at leve i den usikkerhed, det lyder til at folk lever i, når de venter på svar.

      Men du har nok ret, det bør være mere korrekt end det er nu. Fnys! så skal jeg jo til at sætte mig ind i ting, inden jeg skriver om dem, verden er af lave 😉

      Faktisk styrker det kun min ide om at smale to tre digte til et scenarie. Fordi det ville nok mindske den følelse af politik der lige meget hvad, hænger over Kære Aisha. Min ide er lidt at lave sådanne korte stemningsmættede historier over nutidens Danmark, det tror jeg kunne være meget hyggeligt.

  4. […] du være helt besat af, at læse om mine tanker, kan du se rapporterne fra de år her: 2009 2010 2011 […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: