Posted by: Simon James Pettitt | marts 4, 2010

Læsegruppen – Jagten

Så er det over deadline for vores næste deadline i læsegruppen. Må hellere få skrevet en anmeldelse. Der er blevet lidt vane for, at man starter med at fortælle, om ens forhold til det anmeldte scenarie, så det vil jeg gøre, fordi jeg for engangsskyld faktisk har et forhold til det, ad en sådan lidt omvendt vej.
Det første scenarie som jeg nogen sinde spillede på Fastaval, (og det var oven i det første scenarie jeg var spilleder på, på Fastaval,) var ”Operation Jötunheimr” af Thomas Jakobsen og Rasmus Wagner, som foregår i den Holocaust verden, som Ask Agger introducerer med Jagten. Så ad lidt omvendt vej, var det Ask Agger der, bød mig velkommen til den begivenhed, som hvert år fylder min påske og det meste af min vinter.

Om Holocaust verden
Jeg har altid haft lidt ambivalent for hold til Holocaust universet. Foromtalen til ”Operation Jötunheimr” beskriver sådan set Ask Aggers dommedags verden meget godt:

”Anden verdenskrig er ikke forbi, og her i år 1951, er verden i forfald. Europa er hærget af Fimbul vinteren, og den germanske krigsmaskine er ustoppelig. USA kæmper for overlevelse mens Nazityskland gør klar til en invasion af Nordamerika, og Sovejtunioen eksisterer kun i det fjerne Sibirien.
På Balkan kæmper modige mænd og kvinder mod det Tredje Riges sejrrige tropper. De er verdenens sidste håb. En borgerkrig er brudt ud, og en tid så det ud til at Føreren ville tabe. Nu har SS troppernes jernnævne slået det meste af modstanden ned, og Feltmaskal Rommel leder nu oprørernes sidste kamp mod overmagten.”

Og det var skam også det, der fristede mig i sin tid. Jeg har en eller anden fascination af undergangsverdner og alternativ historie, så det her var lige noget for mig. Men mens jeg læste ”Operation Jötunheimr” dukkede der lige pludselig jætter og Loke op i scenariet, WTF tænkte jeg, og da jeg kom online og fik læst om hele verden, var der hele tiden omtaler af engle, dæmoner og nordiske guder, uden rigtigt på noget tidspunkt at forklarer hvorfor. Det skuffede mig lidt, jeg synes det var mærkeligt og unødvendigt at fylde en så interessant og dyster verden med fjollede overnaturlige væsner.

Men så var det jeg begyndte at læse Jagten, og endelig fik jeg en forklaring, (eller i hvert fald en meget klar og præcis forklaring) på de mange overnaturlige væsner midt i en forlænget anden verdenskrig:

”Den historiske forklaring går på, at tyskerne (læs Hitler) ikke begik en række af sine største dumheder og derfor har ført krigen helt frem til 1951. Målet er at skabe en mørk, dynamisk og konflikt-fyldt verden, der kombinere det nordiske Ravnerok, med kristendommens Dommedag og jødernes Holocaust. Dæmoner, guder og engle findes, og de kæmper alle med i den store strid på den yderste dag.”

Kort og præcist, hvorfor der er mere end blot mennesker med i denne krig, og jeg er overbevist. Nu hænger det pludselig sammen. Så nu har jeg en nyfunden interesse i dette gamle univers, (Jagten er fra Fiskecon part III fra 1995.) Men Jagten er altså det scenarie der introducere hele denne meget brugte verden, så derfor er det også interessant læsning, når man er interesseret i denne verden. Men scenariet kan mere end det.

En forfatter der ved hvad han vil
Hele det første kapitel i Jagten handler om, hvordan man skal køre dette scenarie. Der er gode råd om nærmest alt. Og det holder hele scenariet igennem. Ved alle bipersonerne er der for eksempel beskrevet, bipersonens kropssprog, hvordan man skal sidde når man spiller denne.

Kort sagt ved forfatteren præcist, hvad han vil, og han sætter spillederen grundigt ind i hans vision. Længden er også interessant, selvom scenariet er skrevet til en con, så gør Agger opmærksom på, at scenariet faktisk har bedst af, at blive spillet som en minikampange, gerne over et par gange. Når man har læst scenariet forstår man hvorfor.

Der er mange fede scener og personer og en god historie. Men på en normal con, tror jeg slet ikke men ville have tid til at få scenariet under huden i den grad det er muligt, hvis man har tid til det. Hvis det blev sat op i dag, kunne man sagtens forestille sig at det kunne gøre over to blokke, som enkelte andre scenarier jo gør i dag.

God læsning
Jeg tror jeg ville have meget præstationsangst skulle jeg sætte dette scenarie op. Simpelthen fordi det er så velskrevet. Man har et meget godt billede af, hvordan man skal gøre, men netop derfor, tænker jeg: ”wow kan jeg leve op til det?”

Men at læse det var en fornøjelse. Det var næsten som at læse en aktionfyldt, dramatisk og dyster roman. Jeg tror noget af det, er fordi da scenariet blev skrevet, var det tanken, at det senere skulle blive til en tegneserie. Det har nok gjort, at Agger har haft godt hånd om historien. Resultatet er i hvert fald, at det er underholdende læsning, (dog med undtagelse af, når Ask sniger lidt for sjove/normale ord ind i de ellers ret skarpt holdte beskrivelser).

Historien ultra kort
Når nu jeg har rost sproget sådan, kan jeg vel lige så godt lade forfatteren selv fortælle hvad det hele handler om, (ps: tænker du på at spille dette, skal du ikke læse dette afsnit):

“Historien udspiller sig i foråret 1951 i den belejrede by London. Spilpersonerne er fire elite-soldater, der sættes på en særlig mission af den brittiske efterretningsorganisation SIS. De skal opspore og eliminere en gruppe nazistister, der huserer indenfor byens fæstningslinier, hvor de på bestialsk vis dræber fremtrædende brittere. Det starter som en simpel efterforskning med besigtigelse af gerningssteder, afhøringer etc., men hurtigt bliver det klart, at noget er galt. Meget tyder på, at “nazisterne” er andet og mere end mennesker, og deres gerninger bærer galskabens præg. Spil-personerne ændre sig også, får sære syner og vandrer selv på kanten af sindsyge. Det viser sig til slut, at spil-personerne har gennemgået et genetisk forsøg, der har alvorlige bivirkninger og medfører galskab. De “nazister” som jagtes er brittiske soldater, der gennemgik det samme forsøg som spilpersonerne og nu er forvandlet til umenneskelige mordere. Muligvis når spil-personerne frem til bagmændene, der skal findes blandt deres overordnede. Scenariet slutter med at spil-personerne overtager rollen som jagede galninge idet et nyt hold soldater sendes efter dem.”

Jager og byttet
Den råde tråd i scenariet er forholdet mellem jager og byttet. Spillerne starter med at spille jagerne men ender selv som byttet til sidst. Men det fede er, at igennem scenariet, så kan spillederen sætte scener, hvor spillerne for en stund spiller byttet.

Det betyder at op i mod klimaks der kan man bytte så meget frem og tilbage, at man ender med at slås mod sig selv, henholdsvis som jager og bytte. Endelig kan man endda ende med at klippe mellem spilpersonerne og den nye gruppe soldater, der nu bliver sendt efter dem.

Det er en smuk mekanik, skabt til at skabe tvivl om ens egne handlinger. ”Var det min spilperson der netop slagtede den gamle dame, eller var det blot mig der spillede byttet som slagtede damen?” Aggers geniale ide er: at når spillerne tror de spiller monstre, så opfører de sig som monstre, effekten er så, så meget stærkere når de bagefter finder ud af, at de slet ikke skiftede, men spillede sig selv hele tiden. Forvirret? Det er kun fordi jeg ikke beskriver det så godt som Ask, læs scenariet!

Spilbart i 2010?
Ja det vel jeg bestemt mene, det er en lang satan, der nok mest egner sig til en kortere kampagne, men det kan sagtens måle sig med moderne Fastavals scenarier. Måske man dog skulle udskifte systemet til et moderne letvægts et. Helt upåvirket af, at det er dem jeg spiller lige nu, ville jeg anbefale ”Over the Egde” eller ”Mouse Guard,” de kunne nok begge hackes til at passe på dette. (Man kunne for eksempel forestille sig noget interessant spil mellem den gradvise mutation og spillernes Nature, hvis man brugt Mouse Guard… Humm kunne være man skulle lave et Jagten hack)

Alt det jeg ikke fik med
Man kan snakke meget mere om scenariet, men anmeldelsen er allerede alt for lang. Men her er nogle andre ting man kunne nævne:

Alt for mange stavefejl: jeg er heller ikke stærk på den kant, men her er det altså ret slemt.

Spøgelser: der er også nogle spøgelser med i, hvor de både kan være virkelige spøgelser, der hjemsøger spillerne, eller blot deres dårlige samvittighed, (igen det er den slags ekstra krydderi, der gør det fedt, men som også kan trække scenariet i langdrag.)

For få mutationer: Når man har læst, hvor meget spillerne ændre sig, så var det skuffende at se spilpersonerne, det er kun deres stats og nogle stikord der bliver ændret. Selve karakterteksten forbliver den samme. Det kunne da have været for fedt, hvis selve beskrivelsen af rollen langsomt ændrede sig.

Beslut dig Ask: lidt for mange gange får spillederen en hel del valg. Alt efter, hvordan han nu vil køre scenariet. Normalt er jeg helt med på frihed. Men i et scenarie så skarpt skåret som dette, så er det bare ærgerligt at forfatteren gang på gang løsner op og skriver ting som:

”Det er tanken, at det hele skal ende i forarmelse og død, men for de mere bløde og PR-mindede spil-ledere fra flinkeskolen er der indlagt en “når enden er god” mulighed.”

Ask burde stå fast på sit tematiske valg og så give spillederen frihed inden for dette tema.

En sidste ting
Og så en sidste ting: til den der skal vælge næste scenarie: Kunne du evt. vælge en af disse?:

Da de er blandt årets reruns på Fastaval, så vi i avisen, kan bringe jeres anmeldelser af det valgte inden det bliver spillet på søndag, (det kunne være sejt.)

Husk også at læse de andres anmeldelse af Jagten:
Thais, Morten og læsegruppens wiki.

Reklamer

Responses

  1. Er det ikke Johs, der skal vælge næste scenarie?

    • Jo det lyder rigtigt, da jeg vist er sidste mand og han første.

  2. Hej Simon

    Tak fordi du lige name-dropper det gamle, og ikke helt så vel-udførte OJ (som jeg holder fint af såda ca frem til slutningen, der aldrig blev helt god). Og endnu mere tak fordi du turde være spilleder på scenariet dengang!

    Lige et par kommentarer…

    Jeg nikker genkendende til hvor intimiderende og præstations-skræmmende scenariet er. Jeg husker i hvert fald, at jeg var temeligt nervøs op til spilstart.

    Scenariets længde er – desværre – et enormt problem i forhold til at spille det. Det er jo slet ikke et con-scenarie, men en kampagne. At være spilleder på scenariet på Fastaval var både spændende, sjovt og forfærdeligt. Forfærdeligt fordi jeg følte, at jeg var tvunget til at sortere ca 90% fra, bare for at blive færdig inden jeg slev brød sammen af træthed i løbet af natten. Det var vist Asta’s spilgruppe der først stoppede ved solopgang.

    Thomas : )

  3. Det var så lidt, som jeg skriver, så har netop det scenarie en særlig status hos mig, som mit første Fastaval scenarie.
    Mun du har ret slutningen kunne have været bedre pudset af, blandt andet fordi I har nogle gode ideer om planlægning og sådan noget, de var bare ikke helt gennemført.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: