Posted by: Simon James Pettitt | november 21, 2009

Køn og rollespil: En rolles køn er uvæsentligt

Over på Sanne Harders blog diskuteres der køn og rollespil (med et fokus på diskrimination, men jeg drejer det her mere om på at handle om roller og køn.) Så jeg vil tillade mig at komme med mine tanker om køn og rollespil, da jeg uden at tænke over det, faktisk har arbejdet en del med køn.

Eller rette mangel på samme: rollerne i mine sidste tre scenarier var alle kønsløse, i og med at de næsten ikke var der. Samtlige roller kunne spilles af begge køn. Og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, at det gælder de allerfleste roller i danske scenarier. Jo selvfølgelig vil det kræve en smule omskrivning, men jeg tror mange ville blive overrasket over, hvor let det faktisk er.

Jeg oplevede det første gang på Hotel Commodore, hvor jeg fik mange flere kvindelige tilmeldte, end jeg havde regnet med, og måtte omskrive en række roller fra mænd til kvinder. Det tog mig ikke mere end en time.

Det kunne faktisk være en interessant øvelse at tage et hvilket som helst scenarie og bytte om på rollerne og så se, for det første om det stadig kunne spilles og hvor lang/kort tid det ville tage. Mit bud: 9 ud af 10 gange ville det fungere fint og det vi sjældent tage ret lang tid.

Så hvad er det jeg prøver at sige? Jo det er: stod det til mig, så blev alle roller skrevet kønsløse som udgangspunkt. Selvfølgelig ville det jo nok være nødvendigt at angive visse restriktioner, hvor man vil arbejde med forhold, så som at: rolle a og b skal være af det modsatte køn. Men efter min opfattelse vil begge roller kunne spilles af begge køn. Om det så vil give en anderledes historie, det er så spørgsmålet.

Men jeg er jo før blevet kaldt en ikke-pege-snakker. Så jeg kan jo ikke bare rende og påstå alt dette, der skal handling bag! Så nu griber jeg det nærmeste scenarie og bytter om på kønne: Det viser sig at være Tropical Zombies, som jeg er ved at anmelde i forbindelse med Rylle læsegruppen.

Her under er de omskrevne roller:
Du kan finde de oprindelige roller i scenariet her. (side 2 ud af syv)

J.D.
PART: The Reckless Rebel
SEX: Hetero
AGE: 21
NATIONALITY: Kalifornian
STR 15 DEX 13
INT 11 CON 14
APP 15 POW 15
SIZ 13 EDU 10

Selected Skills
Movie Clichées 65% Sit Casually on Motorcycle
55% “Weltschmertz” 75% Mechanical Repair
55% Camouflage 35% Sneak 45% Climb 40%
Dodge 35%

Selected Weapons
Fist 55% (1d4 Dam) Switchblade 65% (1d4 Dam)
Handgun .3860% (1d10 Dam)
Baggrund
J.D. er den rodløse unge kvinde, der søger efter en identitet i en rundtosset verden. Hun er små-filosofisk uden brug af for mange stavelser.Verden har været hård ved hende, og nu er hun hård mod den. Hun klæder sig i alt for store læder-jakker og har lige så skødesløs omgang med mænd, som med sin hårspray. Hun sidder tit på sin Harley Davidson og ser eftertænksom ud, men ingen har set hende køre på den. Hendes store forbilleder er Luke Perry og en hvis James Dean. Det faktum at der bag hendes facade af sten banker at hjerte af guld, samt den endeløse række af klich’er hun lægger op til, kan garantere hende overlevelse et godt stykke hen ad vejen.
Citat
“Crusoe had more friends – but I’m better-looking!”

Joanna Gheek
PART: The Nerd
SEX: None
AGE: 17
NATIONALITY: Asian American
STR 7 DEX 10
INT 18 CON 9
APP 9 POW 8
SIZ 9 EDU 18

Selected Skills
All Academic Skills 65% Role Playing Games
85% Computer Science 85% Video Games 75%
Thai Chi 65% Goofy Laughter 75% Sneak 65%
Spot Hidden 45% Dodge 40%

Selected Weapons
Rubber Band 45% (0-1 Dam) Bite 35% (1d2 Dam)
Tai Chi 65% (Special Dam: makes opponent laugh
– stunned 1 d4 rounds)

Baggrund
Joanna bærer tykke briller, iklæder sig stor-flippede skjorter og har altid kuglepen, notesblok eller regnemaskine ved hånden. Hun er et omvandrende leksikon og omtrent lige så støvet og kedelig. Joannas asiatiske herkomst skyldes udelukkende Hollywoods regler om minoritets-repræsentation i produktionerne. Hendes fjollede grin, manglende situationsfornemmelse og kiksede tøj-stil sætter hende i fare for at relativt tidligt dødsfald.
Citat
“I’m not bothered by spots. I think they look nice!”

Anthony Marantino (navnet er inspireret af denne person)
PART: The Cheerleader
SEX: Overdosed
AGE: Young
NATIONALITY: Sex and the City gay
STR 10 DEX 15
INT 6 CON 13
APP 18 POW 13
SIZ 13 EDU 8

Selected Skills
Beauty Science 65% Shopping 85% Hysterical
Screaming 90% Tear Clothes In Strategic Places 80%
Spontaneous Posing 75% Senseless Giggle 75%

Selected Weapons
Stinging comments about your clothes 75% (1d6 Dam) Nails 65% (1d4 Dam)

Baggrund
Anthony bliver aldrig Nobel-prisvinder, men derfor kan man jo godt have en beskeden drøm om at blive centerfold en dag! Han har allerede cementeret sin position som førende cheerleader, og for en sikkerheds skyld går hun i seng med alle, der påstår at være film-producenter – man ved jo aldrig, hvornår man rammer rigtigt! Anthony har ingen anelse om, hvem der er den siddende præsident, men han ved hvornår et sæt sko og en jakke bare slet ikke passer sammen. Anthony alternative seksualitet burde beskytte ham mod tidlige dødsfald. Desværre indbyder hans promiskuitet, sparsomme beklædning og hang til stoffer til statuerende dødsfald.
Citat
“Like, Oh my Gaaawd! Like, what an awesome butt!”

Jonathan Goodguy
PART: The Sensible Christian
SEX: Only safe
AGE: 23
NATIONALITY: East-coast
STR 12 DEX 14
INT 15 CON 12
APP 16 POW 16
SIZ 13 EDU 15

Selected Skills
First Aid 55% Library Use 45% Psychology 45%
Sewing & Knitting 75% Moralize 70% Political
Correctness 85% Hysterical Screaming 45%
Spot Hidden 65% Listen 50%

Selected Weapons
Mace/gas-spray 55% (Special Dam: 1d2 + stun 1d4
rounds)

Baggrund
Jonathan er historiens forsigtige person. Han er fornuftig, moraliserende og eksponent for familie-værdierne. Han er en dødelig blanding af Emma Gad og Barbies Ken. På trods af hans totale utålelighed er han altid vellidt. Jonathan bruger sin tid på godgørende arbejde og syning (hun syr alt sit tøj selv). I kraft af sin position som moralsk vogter, dydsmønster og nervøst anlagt uskyldighed er han så godt som sikret overlevelse.
Citat
“Cigarettes can seriously damage your health!”

“DUNC”
PART: The College Tomboy (og hvad er en tomboy?)
SEX: Masculine
AGE: 22
NATIONALITY: American as apple-pie
STR16 DEX15
INT5 CON17
APP15 POW12
SIZ17 EDU 7

Selected Skills
Spot Hidden 35% Sneak 40% Football Strategy
45% Beer Drinking 85% Cow Tipping 75%
Drive Pick-Up Truck 70% Dirty Rhymes 55%
Bad Language 85% Dodge 50%

Selected Weapons
Tackle 65% (1d4 Dam) Shotgun 55% (4d6 Dam)
Handgun .45 50% (ldl0+2 Dam)

Baggrund
“Dunc” er naturligvis quarter-back på skolens All Girls Football Team. Hendes far kom hjem fra Vietnam med skrammer på sjælen, men også en masse gode idéer til børneopdragelse. Der er to måder at gøre tingene på: The Hard Way og The Faggot Way – og Dunc er lidet tolerant overfor homoseksualitet. Hendes fritidsinteresser er øldrikning og cow-tipping (den ædle kunst i beruset tilstand at vælte opretstående, sovende køer!). Favorittransportmiddel: Ford Pick-Up. Hendes brovtende, berusede og hjernedøde attitude inviterer til tidligt dødsfald.
Citat
“PARTY ON, you faggots! >BURP< I’m wasted!”

Michelle Goodgirl
PART: The Ideal Daughter -in-Law
SEX: Post Marital
AGE: 21
NATIONALITY: American
STR14 DEX14
INT14 CON14
APP14 P0W14
SIZ14 EDU14

Selected Skills
First Aid 55% Library Use 45% Listen 50%
Psychology 45%Moralize 70% Athletic Moves
45 %, Swim 50% Personal Hygiene 65%
Political Correctness 85%

Selected Weapons
Fist 55% (1d4 Dam) Fencing Foil 35% (1d6 Dam)
Rifle 65% (2d6+3 Dam)

Baggrund
Michelle er god, bund-reel og omtrent ligeså nuanceret som Barbie. Hun er altid på de svages side og kæmper, naiv som hun er, altid for retfærdigheden. Michelle er enhver svigermors drøm, og høflighed er hendes mellemnavn. Hun siger nej til rusmidler og kører aldrig uden sikkerhedssele. Selvom hun er en konstant plage, kan alle vældigt godt lide hende – og hun svigter aldrig en ven. Michelles anmassende venlighed, sans for amerikanske værdi-normer og evne til at få en morale ud af alt er en næsten sikker garant for overlevelse.
Citat
“Drinking can seriously damage your health!”

Nogle kommentarer:
Jeg valgte at gøre The Cheerleader homoseksuel, fordi pointen med hendes stereotype er ideen om en billig luder, for at sige det lige ud. Og hvis det blot var en mand der havde sex med mange kvinder ville det kun gøre denne sej (Den gode gamle: hvis en mand har sex med 100 kvinder er han en helt, hvis en kvinde har sex med fem mænd er hun en luder). Men ved at gøre ham homoseksuel, og lade ham kneppe med alt der har et y-kromosom bevare ligesom forargelsen over hans promiskuitet.

The Cheerleader er helt klart denne rolle jeg måtte ændre mest på, resten har jeg stort set kun skiftet navne og køn ud på. Jeg synes det påfaldende er, at rollerne stadig vil kunne spilles, om end de nu vil blive opfattet som lidt mere utraditionelle.

Rollerne er tænkt som stereotyper, og ved at skifte køn på dem, så er de knap så velkendte stereotyper, men stadig stereotyper: den oprørske rocker tøs, den kvindelige nørd, den feminine bøsse, den moraliserende kristne, the tomboy og den ideelle sviger datter.

Det skal bemærkes, at det næsten føltes omsonst at skifte om på Goodgirl og Goodboy da de nærmest er fuldstændig ens og kun kønnet adskiller dem.

En sjov øvelse for mig, spændt på hvad folk siger til det. Næste skridt ville naturligvis være at lave samme ombytning på et scenarie, hvor køn spiller en stor rolle. Så som et kærligheds scenarie eller lignende. Hvad ville der for eksempel ske, hvis Morten G’s scenarie: ”Kvinden der var” pludselig blev til ”Manden der var”?


Responses

  1. Simon, det her er til dato din bedste anmeldelse. Måske den bedste vi har skrevet i læsegruppen i det hele taget.

    (jeg ved godt du sikkert ikke har tænkt den som en anmeldelse, men jeg synes du skal lade den være det.)

  2. Hehe den slags ros kan jeg jo ikke ignorere. Og når jeg ser på, hvad jeg har af noter til den faktisk anmeldelse, så er dette, som du siger, langt mere interessant.
    Og ja dette var ikke ment som en anmeldelse, det var rent tilfældigt jeg valgte netop TZ. Men kan se, hvad du mener. Så dette bliver nu min anmeldelse.
    Tak

  3. […] hvis de pludselig skifter køn? I forbindelse med et helt andet emne, undersøgte jeg det i mit foregående indlæg. Så det indlæg er den virkelig anmeldelse af Tropical […]

  4. 😀

  5. Jeg er iøvrigt blevet nysgerrig. Jeg kan godt se det interessante i det jeg gør. Men hvorfor er det, at DU lige præcis finder så godt? What’s init for you?

  6. Hej Simon,

    En sjov øvelse at vende kønnet på karaktererne. Vi har lidt af det samme i Legenden om …-serien, hvor man selv vælger kønnet på sin karakter, og hvor det betyder en hel del for det interne spil i visse af novellerne, som omhandler elskere, ægtefæller og bryllupper.

    Til gengæld så er jeg ikke enig med dig i, at Dunc er en tomboy, og jeg savner, at J.D. har kvindelige forbilleder. Den del bør også ændres.

    Desuden forundres jeg lidt over dit valg omkring cheerleaderen. Jeg kan godt se, hvad du mener, men jeg synes dit valg er problematisk. En stereotyp omkring mandlige homoseksuelle er deres store promiskuitet – at de har mange partnere, at de ligger konstant an på mandlige heteroseksuelle (bemærk, hvor ofte dette optræder i komedie-serier, hvor de mandlige hovedpersoner konstant føler sig truet af den homoseksuelle persons tilstedeværelse, da de frygter, at denne måtte ligge an på dem) etc. Samtidig med fjerner du den mulighed, at en mand kan træde ind i en position, som den seksuelt passive, som kvinden i netop den optik har. At være sammen med mange kvinder som mand forudsætter vel, at der er tale om erobringer, at han er den udfarende? Ligeledes er det i den sammenhæng interessant med en mand, der bruger sin seksualitet til at komme frem, hvilket i scenariets oprindelige optik er noget, som kvinder og ikke mænd gør. Ved at ændre hans seksuelle præferencer, mener jeg, at du ophæver dele af din øvelse med at vende tingene på hovedet (og her kan man også argumentere for, at du er inkonsekvent, da Dunc i så fald burde have været lesbisk …).

  7. Det er ikke verdens bedste blogpost du har skrevet Simon, men jeg synes det er meget vigtigt at vi tænker kreativt i vores anmeldelser i læsegruppen. Dog ikke alle sammen heletiden (for så holder det op med at give mening), men det er også bare reet vigtigt at vores anmeldelser ikke bliver for ens. Synes jeg.

    Da jeg skrev at det var den bedste anmeldelse, havde jeg glemt Jonas’ remake af Unik. Det var også en rigtig god idé. Men jeg synes også du i din måde at læse og fortolke et scenarie i denne post er på sin ret.

    Du bruger scenariet og får mig til fremkommer med en pointe, som du ikke formulere (da du er mere udforskende end reelt konkluderende): Nemligt at køn altid er pisse vigtigt og TZ er et helt andet slags scenarie, hvis man bytter om på kønnene. Jeg mener styrken i denne post er det udforskende og dens fortolkningsåbenhed.

    Gav det mening?

  8. […] opmærksom på Sannes blogindlæg på det norske rollespilsforum Hyperion. Det bragte Simon til at spekulere over køn, og i forbindelse med Læsegruppens læsning af scenariet Tropical Zombies, hvis karakterer netop […]

  9. Johs: bare rolig, jeg fiskede ikke efter ros, jeg var bare interesseret i, hvad du så i indlægget.
    Da det, netop som du siger er udforskende og ikke konkluderende, og derfor var det også interessant at se din konklussion.
    Hvilke køn, der spiller hvilke roller, har en stor indflydelse på et rollespil og den historie der opstår, må vi jo nok indse.
    Men det jeg synes er vigtigt er:
    (Stort set) alle roller kan spilles af begge køn, uden de store ændringer. Og det burde man tillade.

  10. Interessante kommentarer, jeg er både enig og uenig:
    Må se at læse eller spiller det scenarie og se, hvordan I arbejder med det.

    J.D:
    tja jeg overvejede at ændre forbillederne, men gjorde det ikke af to grunde: for det første ville jeg ændre rollerne mindst muligt, desuden så tænkte jeg: ”nej hele øvelsen er at vise at alle roller kan spilles af begge køn, så derfor må en kvinde vel også kunne have mandlige forbilleder.” (andet ville jo netop være den kønsdiskrimination vi diskutere: at en kvinde ikke kan have Jeams Dean som forbillede, synes jeg)

    Cheerleaderen:
    Jeg var meget i tvivl om, hvordan jeg skulle håndtere denne, og dette var den første ide jeg fik. Men jeg kan godt se, hvad du mener. Jeg valgte homoseksuel fordi det var, på det tidspunkt den stereotyp, jeg bedst kunne få til at passe ind det.
    Pointen er jo at jeg gerne ville bevare alle rollerne som stereotyper bare af det modsatte køn. Og jeg havde svært ved at se en heteroseksuel cheerleader som en realistisk stereotyp. Men som du udpeger, er stereotypen ikke at hun er en cheerleader, men et hun er den seksuelt passive og den som udnytter sex til at komme frem.
    Kan en mand udfylde denne rolle og samtidig forblive en stereotyp? Jeg vil våge at sige ja, selvom vi nok er ude i en ret sjælden stereotyp. Men den er set, for eksempel hovedpersonen i filmen Studie 54 (han er en bartender der går i seng med en ældre kvinde og tilbyder diskobossen et blowjob for at rykke op i bartender hierarkiet) og parodieret i filmen Team Amerika (hvor hovedpersonen konstant mistænker ham lederen for at han kun er ude efter at få, ja: et blowjob,).
    Så måske det kunne lade sig gøre.

    Angående Dunc, så kan jeg ikke se, hvad der er galt med at gøre ham til en tomboy.

  11. Min kritik af din tolkning af Dunc er, at en tomboy ikke er modsætningen til Dunc.

    Dunc er en macho-figur. Han repræsenterer den evige college-sportsfigur, der mobber de nørdede og forgudes af pigerne, og som kommer gennem sit studie alene på baggrund af sine sportspræstationer. Der er langt til en tomboy fra en denne macho stereotyp.

    Hvilket fører til cheerleaderen. Et væsentligt problem ved den rolle for mig er også, at såfremt mandlige cheerleadere findes, så er de noget meget a-stereotypt. Til gengæld en tilpasning af ham til at være bartender eller lignende vil være fint.

    Trods at du vil nøjes med at oversætte figurernes køn, kommer du ikke uden om, at dele af deres roller er meget kønnede. F.eks. kan det argumenteres, at en hunkøns-udgave af Dunc i virkeligheden burde være den udfarende, selvhævdende cheerleader/homecoming queen, der netop i college-film sidestilles med macho-sportsfyrerne. Hun står nemlig i modsætning til bimbo-rollen, og selvom de begge er cheerleadere er de ikke ens.

  12. Ah men min øvelse var jo netop at ændre deres køn og se, hvor lidt andet man behøvede at ændre for stadig at have en spilbar rolle.
    Jeg er enig i hvad du siger, men det ville betyde en total omskrivning og det var ikke mit mål.
    Jeg kan retfærdiggøre omskrivningen af cheerleaderen, fordi som du siger en heteroseksuel mandlig cheerleader ville ikke være en stereotyp.
    Men at ændre Dunc så radikalt ville undergrave øvelsen.
    Men disse stereotyper bygger åbenbart på nogen som Max Møller udarbejdede, hvis jeg husker scenarieteksten rigtigt. Så det er åbenlyst at der er indbyggede modsætninger, som du også påpegede.
    Kunne faktisk være interessant at se, hvad de bygger på.
    Det er en interessant pointe vi nærmer os: at alle stereotyper hver har en mande og kvinde side.
    Men jeg vil gerne understrege: det jeg ville vise var, at alle roller i princippet kan skifte køn uden det store besvær. Det giver en anderledes historie, men det kan gøres.

  13. […] så store mængder tekst igen. Så er det jo rart at der kun er syv sider. Simon har skrevet nogle ret kloge ting om scenariet på sin blog. Grundlæggende set har jeg ikke så meget at sige om Tropical Zombies, […]

  14. […] første del og anden […]

  15. …og hele ovenstående diskussion beviser for mig præcis det omvendte af, hvad du forsøgte at bevise:

    Rollens køn er væsentligt.

    Den eneste af de ovenstående karakterer, som, i mine øjne, ikke er betydeligt ændret, er nørden (hvilket skyldes, at nørden i denne type amerikanske film er aseksuelle væsner, der i bedste fald skal modnes til at blive “rigtige” mennesker).

    Nu er Tropical Zombies også et scenarie med meget fasttømrede kønsmønstre – fordi det spiller på nogle film, hvor kønsrollerne er hamret i med syvtommersøm.

    Dermed ikke være sagt at scenariet ikke kunne spilles med ovenstående karakterer. Men det ville være et andet scenarie – og din pointe var jo, at det ikke ville gøre nogen væsensforskel, hvilket køn, karakteren var.

    Hvor væsentligt køn er, hænger sammen med scenariet. I nogle scenarier kan man sagtens skrive rollerne uden tanke for køn. Men i de fleste vil det betyde et eller andet, hvilket køn rollen skriver.

    Det skyldes, i hvert fald i min optik, at rollespil er en adaptiv proces. Vi griber fat i nogle faste mønstre (stereotyper, faste plotstrukturer, faste vendinger) fra den omkringliggende verden – for eksempel amerikanske teen-horrorfilm – og bygger scenariet op omkring disse støtter. De vækker genklang hos spillerne, og hjælper os derfor med at skabe et robust “shared imagined space.”
    Og de faste mønstre indeholder altså som regel nogle kønsroller. For eksempel stereotyper: Du kan ikke oversætte Dunc og Bimbeau, fordi Jock’en og Bimbo’en er nogle veldefinerede stereotyper, hvor kønnet er essentielle dele af, hvad den stereotyp er. Det går bedre med nørden, fordi både piger og drenge kan være nørdede, og fordi begge typer er pariaer. Paradoksalt nok kan nørden oversættes, fordi den falder så langt fra (det normsæts) vedtagne kønsmønstre.

  16. Hej Elias,

    Jeg er generelt enig med dig i din kritik af Simons øvelse. Det er muligt at vende kønnet om på nogle af stereotyperne, da de er aseksuelle i deres relation til omgivelserne – man kan mere eller mindre omforme et citat fra middelalderen, der hedder “mænd, kvinder og klerke” til “mænd, kvinder og nørder”. En jock er derfor forstået ved sin maskulinitet, mens en nørd relaterer mere til sin outsider-tilstand.

    Derfor er jeg heller ikke enig med Simon i følgende observation: “Det er en interessant pointe vi nærmer os: at alle stereotyper hver har en mande og kvinde side.”
    Det er ikke en underliggende ide ved en stereotyp, at den har en mandlig og en kvindelig side.

  17. Gode ting I alle siger, og rigtigt interessant indlæg Elias, det gav mig noget at tænke over.
    Så ok vi er kommet frem til at køn dose matter, og at stereotyper enten er mandlige, kvindelige eller kønsløse.

    Altså nogle stereotyper er knyttet til kvindekønnet, nogle til mandekønnet, og nogle, i kraft af deres kønsløshed kan være af begge køn, netop fordi kønnet ikke har en indflydelse på deres stereotyp.

    Men grund pointen i mit indlæg vil jeg stadig gerne mene holder:

    “Alle roller, kan med overraskende lidt ændringer spilles af begge køn.”

    At det så oftes har stor en betydning for historien, verden og ikke mindst temaet, er jeg helt enig med jer i.
    Men der med ikke sagt, at det ikke kan eller skal gøres.

  18. Hej Simon,

    Lad mig udfordre dit udsagn lidt:
    Er det ikke fordi, at det praktisk taget umuligt at skrive en rolle, der ikke kan spilles?

  19. Jo det er jo det, jeg har sagt hele tiden.
    Meget af kønsdebatten gik på at kvinder altid var begrænset i deres rollevalg, jeg gik så ind og sagde:
    Alle roller kan spilles af begge køn, med forskelligt ud fald, men det kan de.

  20. Kønsdebatten gik vel først og fremmest på, at når forfatterne sætter sig ned og skriver personer, så skriver de forskelligt, når de skriver en mande- eller kvinde-rolle – og i det omfang, at kvinder ønsker at spille en rolle af eget køn, løber de ind i problemer, fordi kvinde-rollerne er skrevet efter andre metoder end mande-rollerne.

    Det betyder ikke, at man ikke efter skrivningen af manderoller kan ændre dem til kvinderoller. Det gjorde vi allerede i “Kvinden, der var”, og vi hentede inspiration fra live-rollespil, hvor sådan noget har været praktiseret ad hoc.

    Så indtil man enten kan løbende få lov at omkønne roller i skrevne scenarier, eller vi bliver bedre til at skrive kvinde-roller, så er kvinder begrænset i deres valg. Der er vel aldrig nogen, som har påstået, at man ikke kunne omkønne roller – med forbehold for det konkrete scenarie?

    Din øvelse omkring omkønningen af stereotyper var interessant, fordi det både fremhævede hvornår køn var centralt for en given stereotyp, og hvornår det ikke var.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: